​Ragnhild Rebsdorf Carøe

​Om mig

Mit navn er Ragnhild, og jeg blev uddannet fysioterapeut fra VIA University College i Aarhus i sommeren 2025. Som nyuddannet fysioterapeut møder jeg faget med stor entusiasme og faglig nysgerrighed, og er bevidst om at være reflekterende og undersøgende, så jeg hele tiden kan dygtiggøre mig.
Jeg har altid været fascineret af, hvor fantastisk kroppen er og hvordan den, med den rette viden og behandling, ofte kan ”reparere” sig selv. For mig er det afgørende at skabe en tryg og tillidsfuld relation, hvor patienten føler sig anerkendt og inddraget i hele behandlingsforløbet. Fascinationen af kroppen og den gode patientrelation er min motivation for mit arbejde som fysioterapeut.

Helhedsorienteret og -patientcentreret tilgang

Jeg arbejder ud fra en patientcentreret tilgang, hvor det enkelte menneskes liv, ressourcer og mål er i fokus. Jeg tror på, at den bedste behandling opnås gennem et samarbejde mellem behandler og patient og at en helhedsorienteret tilgang giver de mest bæredygtige resultater. Dette betyder, at jeg ikke kun ser på de fysiske symptomer, men også på de bagvedliggende faktorer, der kan have betydning for kroppens trivsel og funktion.

Aktiv inddragelse og varige resultater

Jeg lægger vægt på at give mine patienter redskaber og viden, så de selv kan tage aktiv del i behandlingen og rehabiliteringen og efter endt forløb har opnået en større forståelse for egen krop. Et forløb hos mig afsluttes først, når vi i fællesskab har opnået de ønskede resultater, og patienten føler sig rustet til at vedligeholde og forebygge eventuelle tilbagevendende problematikker.

Faglige interesseområder

Jeg har især interesse for skader og problematikker i bevægeapparatet, samt for træning og rehabilitering af både akutte og kroniske tilstande. Derudover har jeg erfaring med genoptræning af personer med neurologiske lidelser, herunder bl.a. sklerose og apopleksi.
Jeg brænder for at hjælpe mine patienter tilbage til en aktiv og smertefri hverdag gennem målrettet og individuelt tilpasset behandling.

Faglighed, nysgerrighed og menneskelig forståelse

Som behandler vægter jeg faglighed, empati og kvalitet højt. Jeg holder mig løbende opdateret på ny viden og evidensbaserede metoder, så jeg kan tilbyde den bedst mulige behandling. Jeg kan godt lide at nørde ned i problematikker og afprøve forskellige tilgange for at finde præcis den behandlingsmetode, der passer bedst til den enkelte patient.
For mig handler fysioterapi om samarbejde, faglighed og nysgerrighed på, hvad der virker for den enkelte patient. Min tilgang til mine patienter kombinerer faglighed med menneskelig forståelse og jeg tror på, at god behandling ikke kun handler om kroppen, men om hele mennesket bag.​

ONLINE KONSULTATIONER
​Vi tilbyder nu også online konsultationer
Læs hele nyheden
Vi har fået en webshop!
Du kan nu handle forskelligt træningsudstyr og bandager til dig selv og købe sansemotorisk udstyr og legetøj til de helt små på vores webshop.
Læs hele nyheden
Vores værdier
Vi er glade for at præsentere vores værdier, som afspejler vores dagligdag på klinikken
Læs hele nyheden

Kontakt Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik

Ønsker du at booke en behandling eller har du spørgsmål?

Tag det første skridt mod et sundere liv ved at kontakte os i dag. Du kan nemt booke en tid online via vores hjemmeside eller ringe til os for at få mere information om vores tjenester. Vores dedikerede team er her for at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde den rette behandlingsløsning.

CVR-nummer: 41006927