KARINA LAGER HYLLESTAD

Dagligleder og fysioterapeut

Mit navn er Karina Lager Hyllestad, og jeg er uddannet fysioterapeut fra UC SYD i Haderslev i 2013. 

Efter min færdig uddannelse har jeg arbejdet på klinik og har gennem årene opbygget en bred erfaring inden for både behandling, rehabilitering og ledelse. Jeg har haft fornøjelsen af at følge mange patienter på deres rejse mod bedre funktion og færre smerter – noget, jeg stadig finder enormt meningsfuldt og motiverende.

Det er en stor glæde for mig at være en del af en klinik, hvor kvalitet, empati og engagement er i centrum – og hvor vi hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel i patienters liv.

Nærværende Leder

I dag fungerer jeg som daglig leder for vores 2 klinikker i Fredericia (Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik samt Klinik for Fysioterapi Fredericia) , hvor jeg både varetager administrative og faglige opgaver. Min rolle som leder indebærer blandt andet at sikre, at klinikken drives professionelt, at vores medarbejdere trives, og at vores patienter får den bedst mulige behandling. Jeg lægger stor vægt på faglighed, nærvær og tværfagligt samarbejde – både internt i teamet og med eksterne aktører som f.eks. kommunen og læger.

Som leder er det vigtigt for mig, at vores klinik er et sted, hvor både patienter og medarbejdere føler sig trygge og imødekommet. Jeg tror på, at høj faglighed og en menneskelig tilgang går hånd i hånd, og jeg ser det som min fornemste opgave at skabe rammerne for netop det. 

Helhedsorienteret fysioterapeut

Min tilgang til fysioterapi er helhedsorienteret. Jeg tror på, at en god behandling ikke blot handler om den enkelte kropsdel, men om at forstå mennesket bag symptomerne. Hver patient er unik, og derfor skal behandlingen tilpasses den enkeltes behov, mål og livssituation. Jeg arbejder ofte med en kombination af manuel behandling, træning og vejledning, og jeg har særlig interesse for problemstillinger relateret til underekstremiteten (fod, knæ og hofte) og børneområdet. 

Gennem løbende efteruddannelse og sparring med kolleger holder jeg mig opdateret inden for fysioterapiens udvikling og nyeste evidensbaserede metoder.​

Lidt om mig som person

Når jeg ikke er på klinikken, er jeg først og fremmest mor med stort M. Min familie betyder alt for mig, og min mand, Mads, og vores børn er altid min højeste prioritet. Vi bor i Fredericia, hvor vi nyder hverdagen og det familieliv, vi har bygget op sammen.

Jeg joker ofte med, at jeg er blevet en rigtig cykelmyg, efter jeg har fået elcykel – den har gjort det både nemt og sjovt at cykle til og fra arbejde, og det er blevet en lille daglig glæde i sig selv. Jeg går også i fitness to gange om ugen, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er både for kroppen og hovedet at holde sig i gang – det er mit frirum, hvor jeg kan tanke energi og overskud.

Mad og bagning fylder også meget i mit liv. Jeg elsker at bage – både brød og kager – og nyder at forkæle familie og venner med hjemmebag. Det giver mig ro og glæde at stå i køkkenet og være kreativ, og det er ofte der, jeg kobler helt af.

I weekenderne prioriterer vi at være aktive sammen som familie. Det kan være alt fra gåture og ture i skoven til vores faste tradition med søndagsløbetur, hvor hele familien inkl. hund snører løbeskoene og kommer ud i naturen. Det er en dejlig måde at være sammen på og samtidig vise børnene, hvor sjovt og vigtigt det er at bevæge sig.

Som person er jeg varm, engageret og struktureret – og jeg trives bedst, når der er både hjerte og handling bag det, jeg laver. Både privat og professionelt går jeg op i at skabe tryghed, fællesskab og god energi omkring mig. Det gælder i min familie, mit team og i mødet med patienter.​

Uddannelse og hold

Karina er uddannet fysioterapeut og har taget følgende kurser:

- Fysioterapeut Haderslev 2013

- Kinesio Taping Association International (KT1)

- McKenzie part A + B

- Mulligan intro, A og B

- GLA:D kursus

- TCM akupunktur

- Tværfagligt CPOP kursus

- Manipulation af SI-led og fod

- Manipulation af hofte, knæ og fod

- Fysioterapi i naturen

- BabyTummel instruktør

- Sportsfysioterapi intro + knæ

Du finder desuden Karina på følgende hold ved Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik:

- GLA:D knæ/hofte mandage og torsdage kl. 07.30

- Bassin for hele kroppen mandag kl. 10.30

- Blandet hold i fitness mandag kl. ​13.00

- Blandet hold i fitness fredag kl. 12.00

ONLINE KONSULTATIONER
​Vi tilbyder nu også online konsultationer
Læs hele nyheden
Vi har fået en webshop!
Du kan nu handle forskelligt træningsudstyr og bandager til dig selv og købe sansemotorisk udstyr og legetøj til de helt små på vores webshop.
Læs hele nyheden
Vores værdier
Vi er glade for at præsentere vores værdier, som afspejler vores dagligdag på klinikken
Læs hele nyheden

Kontakt Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik

Ønsker du at booke en behandling eller har du spørgsmål?

Tag det første skridt mod et sundere liv ved at kontakte os i dag. Du kan nemt booke en tid online via vores hjemmeside eller ringe til os for at få mere information om vores tjenester. Vores dedikerede team er her for at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde den rette behandlingsløsning.

CVR-nummer: 41006927