Formålet med træningen er at styrke hele skelettet for at mindske risikoen for frakturer. Træningen er opbygget som en kombination af bevægelighedsøvelser, kredsløbstræning, balancetræning og styrketræning.
Fokus ligger på at styrke både muskulatur og kredsløb men især også forsøge at styrke knoglerne gennem hop og andre stød. Der er desuden altid plads til lidt hyggesnak og mulighed for at dele erfaringer omkring det at have osteoporose.
Træningen tager udgangspunkt i den nuværende forskning og anbefalinger til personer med osteoporose og kan tilpasses til den enkelte alt efter niveau.
Holdet kører med løbende tilgang af patienter. Der trænes på hold af 3-8 deltagere, hver onsdag kl. 11:30-12:30.